Den 21. og 22. juni afholdes et helt nyt world tour-cykelløb i Danmark. Løbet hedder Copenhagen Sprint og har start i Roskilde og målstreg i København.
Men på ruten vil cykelrytterne også køre gennem ni andre sjællandske kommuner. Der er tale om Frederikssund, Egedal, Hillerød, Fredensborg, Allerød, Furesø, Ballerup, Rødovre og Frederiksberg Kommuner, som alle får mulighed for at vise sig frem.
Ifølge ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), er det en vigtig mulighed for at markedsføre Danmark.
- Events som Copenhagen Sprint er med til at vise Danmark frem på bedste vis. Vi skal bruge Copenhagen Sprint til at markedsføre Danmark og fortælle den gode historie om Danmark som turistdestination, siger ministeren.
Samme melding lyder fra erhvervsminister Morten Bødskov (S):
- Det er en unik mulighed for at vise vores skønne land frem, samtidig med at det lokale erhvervsliv langs ruten kan høste frugterne af et stort event.
I forbindelse med forberedelserne til løbet, har Københavns Kommune udviklet det, de kalder et City Dressing Toolkit, som alle lokale erhvervsdrivende, organisationer, museer m.fl. på ruten frit kan benytte.
- Jeg glæder mig til, at vi sammen skaber en folkefest langs ruten med masser af cykelaktiviteter for børn, voksne og de mange cykelelskende danskere, siger Københavns overborgmester Lars Weiss (S).
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.