dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Byrådsmedlem Jens Darket (V) modtog prisen på vegne af Rudersdal Kommune
Emma Oxenbøll, dknyt

Con Amore Kulturpris 2018 går til Rudersdal

Rudersdal Kommune har en særlig dynamisk og ambitiøs kulturpolitik, som tilgodeser alle lokalområderne i kommunen, og derfor får den tildelt kulturprisen i 2018
24. AUG 2018 14.55

MORSØ: Rudersdal kommune fik fredag eftermiddag under Kulturmødet Mors overrakt Con Amore Kulturpris 2018 for at være den kommune, der skaber de bedste vilkår for 'lokale indsjæle og kreative kræfter' ifølge lokale kulturaktører. Det var Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed (DATS) og Amatørernes Kunst og Kultur Samråd (AKKS) der for femte gang uddelte prisen på Kulturmødet Mors.

Begrundelsen for, at juryens valg faldt på Rudersdal, var, at kommunen tilbyder unikke kulturfaciliteter med plads til mange og for en bred vifte af amatørkulturelle foreninger. Den tilbyder også Rudersdals Kulturklub med tværfagligt samarbejde mellem kulturinstitutioner i kommunen, og med gratis medlemsskab er den for alle med interesse for kunst og kultur.

- Det er vi bare meget glad for, lød det prompte fra Jens Darket (V), formand for folkeoplysningsudvalget og byrådsmedlem, som modtog prisen på vegne af kommunen. 

Rudersdal har egen kulturchef, et amatørsymfoniorkester og et frivilligcenter, som refererer til kulturområdet, og som fungerer som igangsætter og koordinator for lokale idéer og projekter. Samtidig kårer den årets kunstner, hvis værker anvendes i forbindelse med årets kulturpris, og der afholdes årlige dialogmøder med den kulturelle forvaltning. Alt sammen noget, der også vægtede i begrundelsen for valget af vinderen.

Kommunen har således særligt vist, at den prioriterer amatørkulturområdet højt og var indstillet af Nada Naanaah fra Dansk-Syrisk Kulturforening med ordene om, at 'man er privilegeret, når man bor i Rudersdal Kommune'.

Vinderen kan inspirere
Ifølge DATS og AKKS er tanken bag prisen, at vinderkommunen kan tilskynde kulturindsatsen i andre kommuner, fordi de selv - med kærlighed - gør en ekstraordinær indsats for at understøtte det lokale kulturliv.

Inden vinderen blev afsløret, delte de nominerede kommuner i år deres erfaringer med publikum. De nominerede var Albertslund, Rudersdal og Vejle kommuner, men det var Rudersdals særlige indsats, der i sidste ende skaffede sejren.

Uddelingen af prisen foregik som awardshow med musik fra Aarhus Brass Band, som både har professionelle og amatørmusikere samt indslag fra Kulturforeningen Sørring sø, der blandt andet både sang og spillede dansevisen.

Tidligere vindere af Con Amore Kulturpris er Herning, Sønderborg og Frederiksberg kommuner, og sidste års vinderkommune Høje-Taastrup deltog også ved dette års overrækkelse:

- Det er en stor anerkendelse for kommunen og amatørforeningerne. Hos os har den sat skub i de budgetforhandlinger, vi har gang i nu, hvor kultur fortsat vil blive prioriteret højt, sagde formand for fritids- og kulturudvalget Merete Scheelsbeck (K).

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/con-amore-kulturpris-2018-gr-til-rudersdal

GDPR