LYNGBY-TAARBÆK: Nu kan man med god klimasamvittighed besøge Lyngby-Taarbæk Kommunes hjemmeside. Kommunen har tilsluttet sig et initiativ, der går ud på at købe og efterfølgende annullere CO2-kvoter svarende til den CO2-udledning, der kommer fra de mellem 200 - 300.000 månedlige besøg på kommunens hjemmeside. På denne måde bliver et besøg på hjemmeside CO2-neutralt, oplyser kommunen.
Omfanget af det samlede forbrug af nettet og IT er blevet så stort, at den samlede miljøbelastning er blevet en faktor, der er værd at kigge på. - faktisk er den på verdensplan lige så stor som udledningen fra den samlede flytrafik!
IngenCO2.dk, som står bag det danske initiativ, 'CO2 neutrale hjemmesider', har sat sig for at hjælpe danske virksomheder med frivilligt at tage action. Og dette initiativ har Lyngby-Taarbæk Kommune tilsluttet sig.
Når IngenCO2.dk køber CO2-kvoter og efterfølgende får dem annulleret hos Energistyrelsen, så bliver der færre kvoter til rådighed for de virksomheder, der er omfattet af lovgivningen. Det betyder, at disse virksomheder bliver tvunget til at reducere deres CO2-udledning, for at opfylde kravene. Dermed sikres det, at den samlede CO2-udledning falder tilsvarende.
I Danmark kontrolleres virksomhedernes CO2-udslip af Energistyrelsen og det er EU kommissionen, der styrer, hvor mange kvoter, der udstedes i alt i hele EU. Alle kvotekøb gennemgås uafhængigt af revisionsselskabet Deloitte.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.