HELSINGØR: Centerchef for dagtilbud, skoler, fritid og idræt Rikke Reiter fratræder med øjeblikkelig virkning sin stilling efter 16 år i kommunen, skriver sn.dk på baggrund af en pressemeddelelse fra kommunen.
Helsingør Kommune står over for et større strategisk skifte i arbejdet med kommunens skoler, både de almene og specialskoletilbuddene, og der ønskes derfor en ny profil til stillingen som centerchef, lyder det her. Rikke Reiter har været ansat i Helsingør Kommune siden 2008 som administrationschef i teknisk forvaltning, fra 2011 som centerchef for sundhed, idræt og medborgerskab og siden 2014 som centerchef for dagtilbud, skoler, fritid og idræt.
- Det er en erfaren chef, vi nu siger farvel til i Helsingør Kommune. Rikke har gennem en lang årrække gjort et kæmpe stykke arbejde i Helsingør Kommune. Det vil jeg sige hende stor tak for og samtidig ønske al held og lykke med næste kapitel, siger direktør Peter Arhnung.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.