
MORSØ: Der skal være vandtætte skotter mellem politikere og forvaltning op til et valg. Og derfor har Morsø Kommune nu besluttet, at man ikke vil udsende pressemeddelelser med citater af politikere de sidste 14 dage inden kommunalvalget, skriver Nordjyske.
Samtidig bliver det frem til konstitueringen forbudt for byrådspolitikere at henvende sig til kommunen - med mindre det går gennem borgmesteren. Og hvis de får svar på en henvendelse, vil dette blive udsendt til samtlige byrådsmedlemmer, så alle sikres samme viden. Sådan formuleres nogle af punkterne i et regelsæt, 'Rammer for den politiske betjening i forbindelse med valgkampen', som Morsøs økonomiudvalg godkendte i sidste uge.
- Reglerne følger det, man hidtil har gjort under valgkampe, så vidt jeg er orienteret. Vi synes, det er godt at få dem præciseret, skrevet ned og vedtaget formelt, og det er nu sket, siger borgmester Hans Ejner Bertelsen (V).
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.