AALBORG: Når KL skal fastlægge sine krav til OK24, skal det udtrykkeligt ske under inddragelse af politikerne i kommunerne og ikke blot ved administrativ indhentning gennem embedsmænd. Det er konsekvensen af et medlemsforslag fra Københavns Borgerrepræsentation, der blev vedtaget på kommunernes delegeretmøde under KL's Kommunalpolitiske Topmøde.
KL-formand Martin Damm (V) mente ganske vist, at politikernes mulighed for at blive hørt allerede eksisterer, men medgav dog at det muligvis ikke havde været tydeligt nok. Under alle omstændigheder støttede KL's bestyrelse forslaget, der da også blev vedtaget uden yderligere debat.
Andre punkter på delegeretmøde forløb ligeså udramatisk, nemlig godkendelse af regnskab og revisor, ligeledes uden debat. Revisionsopgaven blev sidste år sendt i udbud og tilfaldt PricewaterhouseCoopers, der i forvejen var revisor for KL.
mk
Kommunalpolitisk Topmøde fortsætter fredag. DK Nyt er fortsat til stede og rapporterer løbende.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.