GULDBORGSUND: Guldborgsund Kommune bruger Finansministeriets aftaler for fastnet og mobiltelefoni, der pt. er den billigst mulige afregningsform for telefoni. Men det stopper ikkke der. Nu er turen kommet til den tekniske side af telefonien.
Med indførelsen af det gratis Open Source produkt 'Asterisk' sparer kommunen ca. 600.000 kr. til en ellers nødvendig opgradering af det eksisterende IP-telefoniprogrammel. Den nuværende leverandør udfases og Open Source software er rullet. Den kommunale gevinst er her og nu en besparelse på den løbende opdatering.
Besparelsen er betydelig. Ud over de 600.000 kr. sparer kommunen årligt ca. 500.000 kr. til service og vedligehold af programmellet og det EDB - udstyr der sørger for at IP - telefonien fungerer, idet der heller ikke længere skal bruges specielt maskinel for at få løsningen til at fungere.
- Det vil være naturligt at spørge, om løsningen nu også er sikker nok til at varetage en så vigtig kommunikationskanal som telefonien - virker det? Svaret herpå er, at systemet anvendes af afdelinger i den amerikanske hær, hvor det håndterer ikke mindre end 10.000 samtidige samtaler. Til sammenligning afvikles der, når det 'går hedt til', højest 80 samtidige samtaler i Guldborgsund kommune via fastnet telefoni, oplyser administrerende direktør Ib Østergaard Rasmussen.
Derudover er maskinellet der bruges i løsningen dubleret, således at hvis én server svigter, kan en anden tage over. Dette er også nyt i forhold til den gamle løsning.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.