GREVE: Et bredt flertal af partierne i Greve Byråd står bag et budgetforlig for årene 2013-2016. Bag forliget står De Konservative, Socialdemokraterne, SF og Venstre - 18 ud af 21 byrådsmedlemmer.
- Det er første gang i syv år, at det er lykkedes at samle så bred en gruppe om budgettet. Det er jeg både stolt over og rigtig glad for. Ikke mindst fordi Venstre denne gang valgte at være med, siger borgmester Hans Barlach (K).
På anlægssiden er der tale om en række store investeringer i fremtiden. I årene 2013-2016 er der blandt andet afsat yderligere omkring 30 mio. kroner til energirenoveringer af kommunens bygninger, 14 mio. kroner til nye fodboldbaner med kunstgræs samt 6 mio. kroner til opførelse af en mellembygning i Greve Idrætscenter.
I de kommende år fokuserer kommunen på de ældre borgere. Blandt andet skal Karlslunde Plejecenter tages i brug. Det skal drives i samarbejde med Forenede Care, og dette samarbejde kan måske inspirere til at skabe bedre og billigere løsninger på hele ældreområdet.
Nogle bygninger trænger til et løft. Det løft kommer i 2013, hvor budgettet giver plads til grundig vedligeholdelse og forbedringer mange steder. Desuden vil forældre til børn i kommunens SFO'er opleve, at åbningstiden bliver tilpasset, så den matcher niveauet i sammenlignelige kommuner.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.