GREVE: I Greve Kommune har man for nylig besluttet, at der ingen adgang skal være for folketingspolitikere under næste valgkamp, og at alle besøg fra Christiansborg personligt skal godkendes af borgmesteren, skriver Berlingske.
- Jeg har den overordnede administrative ledelse af hele rådhuset, så for mig er det rart at vide, hvem der begiver sig rundt på vores rådhus og vores institutioner. Jeg tror heller ikke, at Mærsk vil have en folketingspolitiker ud, uden at ledelsen ved det. Som i alle andre virksomheder bliver lederen orienteret om, hvad der foregår i virksomheden, siger Greve-borgmester Pernille Beckmann (V).
Udviklingen får flere folketingsmedlemmer til at råbe vagt i gevær. Socialdemokraternes ældreordfører, tidligere sundhedsminister Astrid Krag, har selv oplevet at måtte vente i månedsvis på at få lov til at besøge et erhvervscenter og flere andre institutioner i Greve, fordi det skulle godkendes af borgmesteren.
- Jeg er meget bekymret for, at det er noget, som spreder sig rundt i landet. Jeg synes, det er et problem for folketingspolitikerne og for de offentligt ansatte, som ikke kan komme til at fortælle os, hvordan de oplever konsekvensen af vores lovgivning, siger Astrid Krag.
Læs hele artklen i Berlingske
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.