Borgmestre ønsker større udligning

Landets borgmestre ønsker i gennemsnit udligningen sat op til 71 procent ? en markant stigning i forhold til de 45 procent, der udlignes i dag for at udjævne forskellene i kommunernes økonomiske formåen. Det viser aktuel rundspørge foretaget af LO?s Ugebrev A4 foretaget blandt borgmestrene i de 98 nye kommuner.

Èn ud af de syv modeller til et nyt udligningssystem, som regeringens Finansieringsudvalg har fremlagt, foreslår et niveau på 70 procent, mens de andre seks modeller ligger på et lavere niveau.

I ugebrevets rundspørge svarer 61 procent af borgmestrene, at de ønsker en større udligning mellem kommunerne efter strukturreformen.

Kun 27 procent mener, at en øget udligning vil føre til, at de samlede offentlige udgifter stiger, og spørger man konkret til, om borgmestrene selv vil føle et mindre incitament til at føre en fornuftig økonomisk politik, er svarene endnu klarere. 84 procent siger, at de vil fortsætte aktiveringsindsatsen

Borgmestre styret af egne interesser
Dermed lægger flertallet sig opad holdningen hos foreningen Det Skæve Danmark, som gennem mere end tyve år har talt de fattigste kommuners sag.

Formanden for foreningen, kommende Venstre-borgmester i Ny Skive kommune Flemming Eskildsen, siger til ugebrevet, at borgmestrene mener det alvorligt. Skuffer politikerne på Christiansborg og undlader en mere retfærdig fordeling mellem kommunerne, kan de forvente et langt større ramaskrig end den kritik, der hidtil har lydt fra De Skæve.

Professor i statskundskab på Aarhus Universitet Jens Blom Hansen, ser en klar sammenhæng mellem ønsket om mere udligning og det faktum, at flere kommuner får penge ud af ordningen, end der er kommuner, der taber på den.
- Borgmestrenes holdning er styret af deres egen økonomi, og hvad der er i deres egen interesse. Det bliver en meget svær sag for folketingspolitikerne at håndtere, fordi der bliver meget fokus på bundlinjen, vurderer han.
/mel