GRIBSKOV: Venstreborgmestre og NGO'en Mellemfolkeligt Samvirke er ikke dem, man oftest ser i tæt samarbejde, men når det kommer til at bremse skattely har Gribskovs borgmester, Kim Valentin og Mellemfolkeligt Samvirke en fælles kamp.
Begge parter har nemlig med hver deres indfaldsvinkel stillet skarpt på, at de store multinationale kapitalfonde udnytter gældende skatteregler til at minimere skattebetaling.
- Vi har haft en rigtig interessant samtale om, hvordan vi hver især ser mulighederne for at standse det fænomen, at kapitalfonde i nogle tilfælde udnytter skattereglerne til det yderste og på den måde stort set undgår at betale skat. Det er en praksis, jeg personligt er meget imod, fordi samfundet på den måde berøves en skatteindtægt, siger borgmester Kim Valentin (V).
Åbenhed vigtig
Både Mellemfolkeligt Samvirke og Kim Valentin mener, at Folketinget og helst også EU bør vedtage regler, som forpligter alle virksomheder til åbenhed om deres skattepraksis og ejerforhold, så kunderne, i dette tilfælde kommunerne, og andre kunder bedre kan vurdere, hvem de indgår aftaler med.
- Det er vigtigt med åbenhed om, hvor meget virksomhederne betaler i skat, så en kommune kan tilvælge virksomheder, der har en ansvarlig skattepraksis. Virksomheders reelle skattebetalinger har en afgørende betydning for finansiering af den fælles velfærd, som alle borgere har krav på. Både her i Danmark og i udviklingslandene, hvor problemet med skatteunddragelse er endnu alvorligere, siger Frans Mikael Jansen, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.