
RINGKØBING-SKJERN: Borgmester i Ringkøbing-Skjern, Iver Enevoldsen (V), er meget tilfreds med, at kommunen nu får lov til at hæve skatten 30.302.000 kroner. Det svarer til en skattestigning på knap 0,4 procentpoint. Det er dermed godt 0,1 procentpoint mindre end det, kommunen har ansøgt om.
- Jeg kan konstatere med tilfredshed, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har taget vores argumenter til efterretning, og at de anerkender, at vi er nødsaget til at sætte skatten op. Nu skal vi have et overblik over, hvad Indenrigs- og Sundhedsministeriets udmelding betyder, og jeg skal mødes med gruppeformændene, siger borgmester Iver Enevoldsen.
Ringkøbing-Skjern Kommune indgik i august et bredt forlig om budgettet for 2011 til 2014. I budgetforliget indgik blandt andet at hæve skatten med et procentpoint fra de nuværende 24,3 til 25,3 procent. Det ville give en nødvendig merindtægt på 160 millioner kroner i budgetperioden for 2011 til 2014. Det fremgik også af budgetforliget, at kommunen kunne nøjes med at sætte skatten op med et halvt procentpoint, hvis staten ville fritage kommunen for den bod, der normalt pålægges kommunale skattestigninger.
Tilladelsen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet på en skattestigning på knap 0,4 procentpoint uden bod giver derfor en samlet merindtægt på 120 millioner kroner i budgetperioden for 2011 til 2014.
I alt har 12 af de 32 kommuner, der har søgt, fået lov til at sætte skatten op med tilsammen næsten 300 millioner kroner.
cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.