dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Borgerlige spidskandidater fik tæsk i Region Hovedstaden

Både Dansk Folkeparti og Venstre gik markant tilbage, mens De Konservative dog gik frem
24. NOV 2017 12.39

HOVEDSTADEN: Stemmerne fra regionsrådsvalget i hovedstaden er nu blevet talt op og viser, at flere profilerede kandidater er gået tilbage, heriblandt Dansk Folkepartis Henrik Thorup og Venstres Martin Geertsen.

DF-spids Henrik Thorup har fået den største lussing og er gået fra 24.000 stemmer ved KV13 til blot 12.000 stemmer. V-spids Martin Geertsen er gået fra 34.000 stemmer til knap 24.000, skriver DR København. 

Modsat er det til gengæld gået for De Konservative, hvor Hans Toft har fået flest stemmer med knap 16.000. Det er en fremgang på 4000 stemmer fra KV13.

Skuffelsen er særlig stor hos Venstre, der havde håbet at kunne udfordre Sophie Hæstorp Andersen (S) ved valget. Alligevel overrasker stemmeantallet ikke Martin Geertsen, som han mener på mange måder minder om resultatet på landsplan, hvor Venstre er gået tilbage med knap tre pct. siden KV13.

- Vi får et valg, som afspejler tendensen på landsplan, og det er selvfølgelig ærgerligt, når vi havde sat næsen op efter et systemskifte. Det, jeg tager med, er, at vi skal arbejde endnu hårdere næste gang, siger han til DR København.

Men Martin Geertsen tager alligevel fuldt ansvar for sit eget og Venstres valg.

- Når man er med til at tegne en tegning, og den viser sig ikke at betyde fremgang. Så er det selvfølgelig mit ansvar. Det løber jeg ikke fra, siger han.

Hos Dansk Folkeparti tager man resultatet mere med ro og mener ikke, der er grund til bekymring, selvom Dansk Folkeparti tabte 17.000 stemmer i forhold til sidste valg. Spidskandidat Henrik Thorup mener ikke, at der skal koges mere suppe på resultatet, og at det i højere grad var manglende opmærksomhed end en dårlig kampagne, der gjorde udslaget.

- Der har ikke været opmærksomhed på regionerne, og det er et af problemerne. Vi har haft et godt samarbejde og har været tilfredse. Men det er ikke noget nederlag. Vi har ikke gjort noget forkert. Det er ikke vores arbejde, den er gal med. Det er systemet, den er gal med. Politik går op og ned, siger Henrik Thorup til DR København.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/borgerlige-spidskandidater-fik-taesk-i-region-hovedstaden

GDPR