Et flertal i Folketinget med Alternativet i spidsen ønsker at give borgerne ret til at få et forslag behandlet i folketingssalen, hvis 50.000 danskere skriver under på det. Men det forslag er ifølge Folketingets Lovsekretariat på kant med grundloven, skriver Jyllands-Posten.
Fra Folketingets egne jurister lyder vurderingen ifølge avisen, at 'der ikke inden for grundlovens rammer kan etableres en ret,' der tvinger en politiker til at fremsætte andres forslag. I notatet, som Jyllands-Posten har kigget på, står der, at det kun er ministre og folketingsmedlemmer, der kan fremsætte forslag i Folketinget, og de er alene 'bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere'.
Alternativet, der har været bannerfører for forslaget, vil nu sætte sig sammen med de andre partier. Politisk ordfører Rasmus Nordqvist forventer at finde en løsning på problemet, mens justitsminister Søren Pind (V) kalder det at stikke 'blår i øjnene' på befolkningen at påstå, at borgerne får ret til at få en sag til behandling og afstemning i salen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.