Bekymrede skolelærere havde holdt adskillige møder med den tidligere Møn Kommune om børnene. Børnene lugtede langt væk af urin, var altid beskidte og holdt sig for sig selv.
Først halvandet år efter den første indberetning i 2005, blev børnene fjernet fra hjemmet, skriver Nyhedsavisen.
Skolen bad kommunens socialforvaltning om en undersøgelse af familien. Men det skete aldrig, selvom en socialrådgiver lovede det.
- Kommunen svarede på et tidspunkt, at man havde ressourcemæssige problemer, sagde en af børnenes lærere for nylig i retten i Nykøbing Falster.
- Efter indberetningen i 2005 blev sagen lukket for os, fordi vi havde givet den videre til kommunen. Vi kunne ikke få oplysninger om, hvad der skete med børnene. Det var meget frustrerende, men sådan er loven, siger skolens inspektør Leif Iversen.
Først da børnene brød sammen i 2007 og fortalte deres mor om overgrebene, blev de fjernet og fik hjælp.
Kommunen har gjort, hvad den skulle, mener den ansvarlige på området i Vordingborg Storkommune, Klaus Michael Jensen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.