dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Børn er ikke kræsne i fællesskab

Økologi i de offentlige gryder i Lejre Kommune er på vej frem - to børnehaver har sagt ja til fælles frokostmåltid

LEJRE: Siden kommunen vedtog ny kostpolitik, der sætter en målsætning om, at mindst 75 pct. af det offentlige fødevareforbrug skal være økologisk i 2016, er der kommet penge til projektet, og rundt omkring i kommunen er der flere nye tiltag på vej. Senest har to børnehaver sat blus under de økologiske gryder. Og i disse dage er dialogen med personalet fra ældreområdet og det sociale område også i gang.

Lejre Kommune har fået bevilliget 1,4 mio. kr. fra Fødevareministeriet til uddannelse af køkkenpersonale og ansatte, der har med indkøb og madlavning at gøre. Pengene skal bruges til at efteruddanne personale i, hvorledes man lægger sit køkken om til økologi, uden at gøre det dyrere. Kurserne udbydes af Københavns Madhus, der har stor erfaring på området.

Børnene er med hele vejen
I Lejre Kommunes dagtilbud har forældre og forældrebestyrelser taget stilling til, om de små skal have serveret et fælles frokostmåltid i børnehaverne eller fortsætte med madpakker hjemmefra. Forældrene i Lærkereden og Egebjerget har sagt ja til fælles frokostmåltider.

- Noget af det som forældrene især har lagt vægt på er, at børnene med indførelse af frokostmåltidet bliver en del af hele måltidet, for børnene er så vidt muligt med i hele processen, som man siger – fra jord til bord. De lærer råvarerne at kende, og når de sætter sig ved bordet ved de, hvad måltidet består af. Det giver børnene en hel anden oplevelse, end når de åbner deres individuelle madpakker, siger Claus Borum, der er forældrebestyrelsens næstformand.

Børn er ikke kræsne i fællesskab
Yvonne Frandsen, der er leder af Egebjerget og Lærkereden, glæder sig over forældrenes beslutning:

- Erfaringerne fra Lærkereden viser, at den fælles frokost medvirker til, at børnene lærer at spise mange forskellige ting. Børnene inspirerer hinanden til at prøve at smage noget nyt. Kræsne børn er der ikke mange af, siger hun.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/boern-er-ikke-kraesne-i-faellesskab

GDPR