Af Knud Abildtrup
HERNING: - Se jer om i verden, sagde Bent Hansen (S) fra talerstolen i Herning Kongrescentrer, hvor der nu mest umiddelbart var udsigt til demonstrerende sundhedspersonale. Sygeplejersker, sosu'er og yngre læger - målløse over massefyringer - forøgte at gøre sig gældende, bl.a. med et budskab om, at regeringen og Danske Regioner indgik en temmelig urealistisk aftale sidste år.
Nok under indtryk af turbulensen på sundhedsområdet valgte regionernes formand at bruge en del af sin beretning på at tale indtrængende imod at sætte regionerne fra bestillingen:
- Statslige sygehuse ville i min verden være ensbetydende med højere udgifter, dårligere vilkår for de ansatte og mindre demokrati. Se jer omkring i verden.
- Alle ville i et statsligt system skulle skynde sig at finde armslængdeprincipper og underlige bestyrelseskonstruktioner for at undgå, at den ansvarlige minister blev gjort direkte ansvarlig.
- Sådan er det ikke i regionerne. Det er altid klart, hvem der i sidste ende har ansvaret.
Sundheds- og indenrigsminister Bertel Haarder (V) lagde nu slet ikke op til at ændre på regions-ansvaret, men lagde op til at lytte - ikke mindst i de kommende økonomiforhandlinger.
Ministeren holdt sig i den sammenhæng til, at han ikke kan forestille sig, at de bedst drevne regioner skal betale for de dårligst drevne. Med tydelig adresse til duksen i Region Syddanmark.
I stedet ønskede han større vægt på resultatstyring end på processtyring og kunne forestille sig fokus på flest behandlinger gennem systemet, kortere indlæggelser og færre genindlæggelser.
Den form for styring kunne Bent Hansen i sin replik godt slutte sig til - i hvert fald på det overordnede plan:
- Men det er vigtigt fortsat at fastholde tilliden til personalet og ikke kontrollere i mindste detalje.
Den med tilliden kunne der nikkes ja til på hotelpladsen, hvor de demonstrerende delte materiale om bl.a. at få eftergivet sygehusenes gæld. Der var der dog ingen fra de to parter - regioner og regering - indendøre, der nævnte.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.