
Af Knud Abildtrup, [email protected]
Der forhandles i denne uge om udligningsreform, og nu sætter konservative foden i døren. Noget, partiet kan gøre med en vis vægt, da det lille parti er en del af forliget bag de nuværende ordninger - og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) har lagt vægt på at ville opnå et forlig med V, K og DF.
Ifølge K-formand Lars Barfoed undlader regeringen at tage hensyn til det faktum, at rådighedsbeløbet - det beløb en familie har tilbage til sig selv at leve for - for familier ofte er langt mindre i de bidragende kommuner end i de kommuner, som er nettomodtagere:
- Derfor skal leveomkostningerne indgå i beregningerne for udligningen, hvis systemet skal være mere rimeligt. Det Konservative Folkeparti har derfor i dag meddelt økonomi- og erhvervsminister Margrethe Vestager, at partiet ikke kan medvirke til den ny udligningsreform, som regeringen har lagt op til. Dermed kan der ikke gennemføres et nyt forlig om udligningssystemet, lyder det fra K-formanden.
Samtidig er det afgørende for det konservative Folkeparti, at udligningssystemet ikke straffer de kommuner, hvor der bliver skabt vækst. Og det gør systemet i dag
- Jeg er enig i behovet for at styrke vækstmulighederne i landets kommuner, og at der er særlige udfordringer i udkantsområderne samt at der kan være behov for bedre hjælp til socialt udsatte borgere. De udfordringer medvirker vi gerne til at håndtere. Men der er intet, der tyder på, at øget udligning er det, der skal til. Vi skaber ingen vækst, og vi løser ingen sociale udfordringer ved at fastholde kommuner og borgere i afhængighed af offentlige overførsler. Og det skaber ingen arbejdspladser blot at omfordele skattekroner fra den ene kommunes borgere til den anden kommunes borgere. Derimod skal vi gøre det interessant for virksomhederne at investere, men det løser mere udligning ikke, siger Lars Barfoed.
ka
Foto: Colourbox
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.