Bakken låner 200.000 mundbind til udsolgte Coop-butikker

KORT NYT17. AUG 2020 12.34
TEMA: Corona

Dyrehavsbakken nord for København låner omkring 200.000 mundbind til Coop, oplyser dagligvaregiganten. Når Coop igen får et overskud af mundbind på sine lagre, vil de blive leveret tilbage.

Alene i weekenden blev 1,3 millioner mundbind flået af hylderne i Coops butikker. Coop får i øjeblikket leveret omkring en million mundbind dagligt, men har altså svært ved at følge med efterspørgslen.

Kommunikationschef Lars Aarup opfordrer Coops kunder til at holde lidt igen med indkøbene, så personer i risikogruppen kan få adgang til mundbindene. Coop har dog ikke oplevet, at kunder hamstrer mundbind, lyder det.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev