AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Alvorlig lægemangel i Roskilde

Roskilde Sygehus har svært ved at leve op til sin status som Region Sjællands flagskib i nord-øst
4. OKT 2007 15.12
Det bliver nemlig stadig vanskeligere for sygehuset at fastholde staben af læger, skriver Roskilde Avis.

På anæstesiafdelingen (narkoseafdelingen) er problemet størst, da man her kun er seks læger til 11 stillinger. Altså er fem stillinger ubesatte.

En nylig ansættelsesrunde kastede to stillinger af sig. De gik ifølge Roskilde Avis’ oplysninger til de to eneste, der søgte.

Ifølge de seks narkoselæger er sygehusets topledelse opmærksomme på problemet, men forholder sig passivt.

Cheflæge for Sygehus Øst Theis Andersen er uenig og begrunder problemstillingen med den generelle lægemangel og et generationsskifte på afdelingen.
- Nogen er fratrådt, og de nye speciallæger er endnu ikke på plads, fortæller Theis Andersen.

Men ifølge Kim Wildgaard, der er fællestillidsmand for yngre læger på Roskilde Sygehus, handler sagen også om, at sygehuset i Roskilde er blevet mindre attraktivt end private hospitaler og hospitaler i hovedstaden.

- Lægerne har stort set frit valg på hylderne og vælger at arbejde, hvor lønnen er størst og indflydelsen på arbejdet størst, siger Kim Wildgaard.

- Vi kan naturligvis ikke matche privathospitalernes lønniveau. Men hospitaler i København mærker også den situation, at der i Danmark mangler mere end 1.000 speciallæger.Vi er stadig attraktive og har intet problem med at være et godt specialsygehus, siger Theis Andersen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/alvorlig-laegemangel-i-roskilde

GDPR
Alvorlig lægemangel i Roskilde