
ALLERØD / HØRSHOLM: Allerøds borgmester Erik Lund (K) er meget tilfreds med, at Hørsholm Kommune udskyder idéen om at udnytte en skattefidus. Kommunen fritager alligevel ikke 15 private foreninger og institutioner for at betale grundskyld fra 2012, som det ellers blev bragt på bane af konservative i økonomiudvalget.
Skattefidusen ville betyde, at Hørsholm godt nok ville gå glip af skatteindtægter, mens lokale foreninger og institutioner kunne bedre økonomien - g samtidig kunne kommunen slippe billigere i udligningen.
Erik Lund peger i den forbindelse på, at andre kommuner, herunder Allerød, så ville blive ramt ekstra i udligningen mellem landets kommuner. Allerød Kommune er ifølge Lund i forvejen en af de kun syv 'rige' kommuner, der betaler til landets 91 'fattige' kommuner.
I 2011 skal Allerød betale 96 mio. kr. i udligning og i 2012 stiger tallet til 110 mio. kr.. I Allerød er der altså tale om en stigning på 14 mio. kr., medens Hørsholm falder med 61 mio. kr. og Rudersdal falder med 126 mio. kr., skriver borgmesteren, der nu vil have Indenrigsministeriet til at undersøge, hvilke kommuner, der udnytter denne skattefidus. og om der er andre skattefiduser, der udnyttes til skade for landets 'ærlige' kommuner.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.