Alle analyseresultaterne af fosfor- og kvælstofprøver fra samtlige danske vandløb og søer foretaget siden starten af 2016 er forkerte, fordi laboratoriet har brugt en forældet metode. Miljøstyrelsen og de forskningsinstitutioner, der anvender prøveresultaterne, vil nu vurdere omfanget og konsekvenserne af fejlen. Det skriver Ingeniøren.
De fejlbehæftede analyseresultater af indholdet af kvælstof og fosfor i vandprøver fra alle danske vandløb og søer foretaget i hele 2016 og frem til april 2017 er lavet på Laboratoriet ALS Danmark A/S i Humlebæk, der overtog analyseopgaven i januar 2016 uden at opdage, at metoden, man anvendte til vandanalyserne, var forældet.
Fejlen blev opdaget af Miljøstyrelsen i foråret ved en gennemgang af metoder og analyseresultater. Laboratoriet har erkendt fejlen og ændret metoden til prøvetagning. Eftersom vandprøver maksimalt gemmes i to måneder, kan laboratoriet dog ikke genanalysere prøverne.
Efter sommerferien vil folketingsudvalget få en gennemgang af sagen.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.