ÅRHUS: Industri, handel og service står for 30 pct. af CO2-udledningen i Århus som samfund. Udledningen knytter sig primært til el, varme og transport. Der er således et stor potentiale for CO2-reduktion, som skal realiseres, når Århus skal være uafhængig af fossile brændsler i 2030.
Potentialet giver mulighed for at udvikle nye koncepter og produkter, der kan skabe en grøn vækst i Århus. Et partnerskab kan på den måde bidrage til klimaarbejdet og både være til gavn for klimaet og virksomhedernes bundlinje, og samtidig sikre at Danmark forbliver selvforsynende med energi. Dette giver også uafhængighed af ustabile stater og er til gavn for vores energiforsyning og dermed konkurrencedygtighed.
Dialogen med klimapartnerne har vist, at alle er positive i forhold til at indgå i forpligtende partnerskaber. Tilbagemeldingerne er tillige, at klimapartnerne stiller krav om, at aftalerne skal være forpligtende i forhold til egen virksomhed og udvikling af nye grønne teknologier.
- Partnerskaber skal være en samarbejdsform, der både skaber konkrete resultater for virksomheder og organisationer og bidrager til Århus Kommunes vision om at være et bæredygtigt samfund, der er uafhængigt af fossile brændsler, siger rådmand for Teknik og Miljø Laura Hay (V).
Det første konkrete projekt i klimapartnerskabs regi er samarbejde om trafik i Skejby området. Kommende projekter forventes at blive et projekt med renovering af de 62.000 villaer og række-huse i Århus, et andet er renovering af de 75.000 lejligheder. Andre projekter retter sig mod godt 1600 handels- og servicevirksomheder, mod de 158 industrivirksomheder og endelig mod udvikling af det intelligente energinet.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.