
Men det skyldes i mindst lige så høj grad, at flygtninge og indvandrere fortsætter med at flytte til Århus fra den kommune, hvor de blev placeret i et tre-årigt integrationsprogram ved ankomsten til Danmark.
Folketingsmedlem Eyvind Vesselbo (V), der er kultursociolog og statistiker, har analyseret de seneste tal fra Danmarks Statistik og fundet, at Århus Kommune fra den 1. januar 2006 til den 1. januar 2007 havde en stigning på 3,6 pct. i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
Det er klart den største stigning blandt landets kommuner med ghettoområder. Til sammenligning var stigningen i København og Ishøj under det halve, 1,5 pct.
Vesselbo understreger, at et stigende antal indvandrere ikke i sig selv er et problem. Problemet er, at de bosætter sig i ghettoer og sjældent har job eller ordentlige danskkundskaber efter integrationsprogrammet, der ellers netop skulle gøre dem parate til et job. Det efterlader Århus med meget store sociale udgifter.
- Ideen med at fordele flygtningene rundt omkring i landet var jo, at de skulle blive en del af det danske samfund. Det gør de ikke ved at flytte til f.eks. Århus og danne subkulturer i Gellerupparken, siger Eyvind Vesselbo, der peger på, at den største stigning skete blandt afghanere, irakere og somaliere.
Det er typisk flygtninge, som kom hertil efter 1999 og derfor blev placeret i integrationsforløb i andre kommuner.
Socialrådmand Gert Bjerregaard (V) får ofte kontakt med de personer, der flytter til Århus efter integrationsperioden. En undersøgelse fra 2005 viser, at to tredjedele var på kontanthjælp. Børnene var typisk så dårlige til dansk, at de måtte i specialklasser. Det er desværre ikke blevet bedre siden, konstaterer Gert Bjerregaard, der mener, at Århus har fået en rolle som hele Jyllands integrationskontor.
Sætter prop i
- Det er klart en problemstilling, som vi er nødt til at forholde os til i Århus. Tallene viser klart og tydeligt, at man ikke har formået at få integrationsopgaven fordelt ud over Jylland, men at det fortsat er Århus, der må trække læsset, siger Gert Bjerregaard.
Han mener, at den såkaldt kombinerede udlejning med fortrinsret for personer i beskæftigelse er vejen frem. Modellen er allerede indført i Bispehaven og Herredsvang og udvides nu til Gellerupparken og Toveshøj.
- Signalet er, at nu sætter vi en prop i. Når det ikke er muligt at få en lejlighed i Gellerupparken tæt på familie og andre med samme nationalitet, så kan det være, at det er lige så attraktivt at blive boende i Thisted i forhold til at få en lejlighed i Beder eller Lystrup, siger Gert Bjerregaard.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.