DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger

Aalborg vil have sundere madpakker i skolerne

KORT NYT17. JUN 2021 10.48

AALBORG: Folkeskoleelever i Aalborg Kommune kan se frem til sundere mad i skolernes kantiner og i deres madpakker. Det er i hvert fald intentionen med den nye måltidspolitik, som Skoleudvalget vedtog tirsdag. Kommunen vil ikke selv bestemme indholdet af madpakkerne, men vil gerne have kostrådene til at fylde mere. Det skriver Nordjyske.

Det er Fødevarestyrelsens anbefalinger om masser af grønt, fisk, fuldkorn og økologi, der fylder i den nye måltidspolitik. Hvordan det skal udformes ude på skolerne, kommer til at være op til de enkelte skolebestyrelser. Kommunen vil udarbejde informations- og inspirationsmateriale til skolerne, og hvis der er brug for hjælp til at håndtere udfordringer, stiller kommunen en ekstern rådgiver til rådighed.

Udover at forholde sig til maden, der bliver spist på skolerne, så er der i måltidspolitikken også fokus på, at eleverne får gode rammer og tid nok til at spise deres mad. Skoleudvalget lægger op til, at skolebestyrelserne tager måltidspolitikken op til diskussion en gang om året.

mh