
AALBORG: I en opremsning af, hvilke former for forskellighed man i byrådet i Aalborg vil behandle respektfuldt, er udseende og personlige mærkesager kommet med sammen med seksuel orientering, etnicitet, religion, køn og alder, som er nævnt i den antidiskriminerende lovgivning.
Aalborg Byråd har taget udgangspunkt i #MeToo-debatten fra efteråret og holdt i november et temamøde om krænkelse/sexisme. Her blev det vedtaget ikke bare at formulere et statement målrettet krænkelse/sexisme, men et bredere adfærdskodeks for ordentlighed og godt psykisk arbejdsmiljø.
Det er præciseret, at adfærdskodekset alene omhandler byrådets adfærd. Spørgsmål om krænkelser og sexisme blandt kommunens medarbejdere håndteres i MED-regi. Samtidig henvises byrådsmedlemmer, der oplever eller tilbage i tiden har oplevet krænkelse/sexisme fra byrådskollegers side, til at henvende sig i fortrolighed og få rådgivning hos kommunaldirektøren eller hos KL’s Hotline.
Adfærdskodekset
Respekt og ligebehandling
• Vi er alle kollegaer og behandler hinanden med gensidig respekt og ligeværd
• Vi ser vores politiske uenigheder og forskelligheder som en styrke
• Vi værdsætter mangfoldighed og behandler andre med respekt uanset seksuel orientering, etnicitet, religion, køn, alder eller udseende
• Vi taler og skriver ordentligt til, om og med hinanden ved møder, uden for møder og på sociale medier
• Vi har alle et ansvar for at sige til og fra i tide. Både på egnes og andres vegne
• Vi har nultolerance overfor sexistisk adfærd eller anden form for krænkende eller nedsættende adfærd
Tillid
• Vi stoler på hinanden, siger hvad vi mener, og gør som vi siger
• Vi har mod til at sige tingene tydeligt og ligeud – men altid på en ordentlig måde
• Vi er ærlige, tro mod os selv og tro mod hinanden
Troværdighed
• Vi optræder som ambassadører for kommunen
• Vi står ved vores beslutninger
• Vi er ansvarlige, overholder aftaler og respekterer fortrolighed.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.