DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger

Å skal kunne slynge sig vildt i Valby-park

KORT NYT17. JAN 2021 16.07

KØBENHAVN: Københavns Teknik- og miljøudvalg vil gøre forløbet af Harrestrup Å i Vigerslevparken i Valby mere vildt. Betonelementer på hver sin side af åen sørger i dag for, at vandet følger en planlagt rute, men i fremtiden skal åen slynge sig mere frit rundt i parken - uden at være omgivet af beton, oplyser TV2 Lorry.

Ændringen af åen har blandt andet til formål at fungere som et værn mod oversvømmelser. Den mere naturlige å vil nemlig kunne absorbere mere vand, hvis der kommer massiv regn eller skybrud. 

Samtidig skal den nye å være med til at sikre bedre levesteder til dyr og planter i og omkring åen. Den nye vilde å, skal efter planen være færdig i 2025 og bringer glæde i miljøgruppen i Valby Lokaludvalg, der har ventet på det i næsten ti år.

ka