Fem veje til økonomisk råderum: Start med at blive enige om målet

AALBORG: Al god budgetlægning starter med en god økonomisk politik. Det er en forudsætning for, at der mellem byråd og administration er enighed om, hvordan man ser verden.

Sådan lød det vigtigste råd fra Høje-Taastrup Kommunes kommunaldirektør Lars Holte i en debat på KL's Kommunaløkonomiske Forum i Aalborg om forskellige veje til økonomisk råderum i den kommunale budgetproces. Hans kommunaldirektørkollega Jesper Thyrring Møller fra Hedensted Kommune supplerede med en opfordring til politikerne om at sætte nogle faste økonomiske mål. 'Det vil gøre administrationen en stor tjeneste', sagde han.

Han advarede også mod for mange hellige køer. Hvis der er 'no go'-skilt på for mange områder, vil muligheder for synergier gå tabt, sagde han

Afsættet for debatten var en udredning fra KL og KL's konsulentfunktion KLK, der opsummerer forskellige erfaringer om proces og metoder i budgetlægningen. Der er fem hovedspor: den stille vej, den brede vej, den smalle vej, den tværgående vej og den direkte vej, hvoraf de tre førstnævnte er de traditionelle måder at gøre tingene på, mens den tværgående repræsenterer nyskabelse og den direkte vej ubehageligheder.

Chefkonsulent Christian Braad fra KL udlagde de fem veje sådan her:

• Den stille vej med en indarbejdet forbedrings- og effektiviseringskultur, hvor administrationen automatisk frigør et råderum. Der er en klar arbejdsdeling mellem politikere og administration i processen, men også marginale besparelser, hvor strukturproblemer kan overleve.
• Den brede vej er ofte igangsat af ekstern eller intern påvirkning. Hele budgettet er i spil, hellige køer kommer på bordet, og der er ofte bred inddragelse af borgere og medarbejdere med mange forslag på bordet og et stort råderumskatalog.
• Den smalle vej har fokus på at tage strukturproblemer i opløbet og bygger på dybtgående analyser af enkeltområder. Der er lagt en plan for valgperioden, så man kommer rundt om alle de store opgaver med politisk fastlagte råderum og en dyb involvering af organisationen.
• Den tværgående vej bygger på faglig ledelse og fælles normer for løsning og økonomi og rummer nye helhedsløsninger for borgerne på tværs af fagsøjler. Investeringsstrategier indbygges direkte i flerårsbudgettet.
• Den direkte vej udløses af udefrakommende stød til økonomien eller et strukturproblemer, der har vokset sig store, men ikke kan håndteres på kort sigt. Serviceniveauet sænkes efter grønthøstermetoden i forskellige varianter med eksterne forhold som begrundelse.

Vejen-borgmester Egon Fræhr (V) bemærkede hertil, at hans kommune over tid havde prøvet alle fem veje. Han fandt det afgørende at arbejde med effektiviseringer hele året, så der løbende skaffes ledige penge til nye tiltag.

Greve-borgmester Pernille Beckmann (V) fandt, at den brede vej med alt i spil giver megen uro og vil gerne over på den smalle vej i stedet. Hun slog også til lyd for at tænke mere over ordvalgene i forbindelse med budgetlægningen:

- Vi taler meget om de penge, der skal spares, ikke så meget om dem vi deler ud. Det får man ikke megen politisk kredit for. Vi skal begynde at tale om det på en anden måde. Vi sparer ikke penge, vi omfordeler dem, sagde hun.

Se KL-pjecen 'Mange veje til økonomisk råderum'.