Organisationspsykolog bliver østjysk FGU-direktør

KORT NYT9. JAN 2019 12.00

RANDERS: Kim Kabat er pr. 1. januar tiltrådt stillingen som direktør for den nye uddannelsesinstitution FGU Østjylland, som dækker Syddjurs, Norddjurs, Favrskov og Randers med en skole i hver kommune. Randers er udpeget som hovedbase for institutionen, skriver Lokalavisen Favrskov.

Kim Kabat er 55 år, cand.psych. fra Københavns Universitet med speciale i pædagogisk psykologi samt master i organisationspsykologi fra RUC. Han har mange års erfaringer med dels målgruppen og ungdomsuddannelse, dels med fusions- og organisationsudvikling, de seneste år som selvstændig organisationspsykolog.

FGU Østjylland slår dørene op for de første elever 1. august og vil bestå af de fem produktionsskoler i området samt de almene uddannelsesaktiviteter, der indtil da primært er varetaget af VUC. FGU’s tre spor er: Almen grunduddannelse, Produktionsgrunduddannelse og Erhvervsgrunduddannelse. FGU henvender sig til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som ikke er i beskæftigelse.

ka

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt