Fem pilotkommuner giver nu borgerne adgang til egne data

Pilotprojekt åbner for at følge egne sager på borger.dk.
19. DEC 2018 6.47

De fem kommuner Aarhus, Esbjerg, Vejle, Faaborg-Midtfyn og Favrskov har siden sidste uge i et pilotprojekt givet sine borgere adgang til egne udvalgte data, oplyser Kombit. Pilotprojektet er første skridt i retning mod mere gennemsigtighed om, hvilke data kommunerne ligger inde med om borgerne. 

Borgere i de fem kommuner vil nu kunne se et overblik over udvalgte sager og ydelser på borger.dk. I pilotfasen er det særligt sager og ydelser fra beskæftigelsesområdet, der vises, men der er også eksempler på sociale sager, opkrævningssager og sager fra borgerservice.

Pilotprojektet er et samarbejde mellem KL, kommunernes it-fællesskab Kombit og borger.dk, og er en del af den fælleskommunale digitaliseringsstrategi for 2016-2020. Pilotprojektet kører som minimum i første kvartal af 2019.

Her er fokus på løbende at evaluere oplevelsen hos både borgere og kommuner og på at tilpasse løsningen ud fra de erfaringer, der høstes. Det er tanken, at langt flere kommuner og borgere på den baggrund skal med på løsningen.

mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt