GULDBORGSUND: Nuværende direktør for Økonomi og IT samt Teknik og Miljø Ole Jakobsen skal nu tiltræde i en nyoprettet stilling som projekt- og økonomidirektør. Imens konstitueres nuværende centerchef Christian Refstrup som direktør for Teknik og Miljø, oplyser Guldborgsund Kommune.
Ændringer i direktionen sker, efter at direktør Jesper Daugaard forlader kommunen. Det sker også, fordi byrådet vurderer, at der er brug for en midlertidig udvidelse af direktionen frem til 2021 på baggrund af en række anlægsprojekter i kommunen, som Ole Jakobsen skal have særligt ansvar for.
- Vi er simpelthen nødt til at sikre os, at store anlægs- og udviklingsprojekter som havnene i Stubbekøbing og Nykøbing, fornyelsen af Nykøbing bymidte, campus og den nye SUNDskole bliver styret sikkert hjem, og tidsplaner og budgetter bliver fulgt. Det er mange store projekter inden for få år, og derfor er der behov for en direktør, der kan sikre fremdrift, siger kommunaldirektør Søren Bonde.
Derfor skal kommunen ansætte en ny direktør for teknik- og miljø. Der skal også ansættes en ny direktør for social, sundhed og omsorgs-områderne. Stillingerne bliver slået op i begyndelsen af det nye år. Guldborgsund Kommune forventer at have den nye direktion på plads den 1. april 2019.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.