
THISTED: Selvom en kommune normalt ikke må varetage en opgave, som en anden myndighed skal tage sig af, har det kommunale tilsyn under Ankestyrelsen sagt god for et kulturelt samarbejde mellem Thisted Kommune og Statens Museum for Kunst, der får en del af en kommunal ejendom stillet gratis til rådighed.
Samarbejdet går ud på at oprette en museumsfilial i magasinbygningen ved Doverodde Købmandsgård ved Limfjorden. Og for at være sikker på fremgangsmåden har kommunen ønsket en forhåndstilkendegivelse fra tilsynet, og den blev altså positiv over for ideen.
Kommunen har selv lagt vægt på, at de udstillings- og formidlingsopgaver, som Statens Museum for Kunst nu skal varetage, er opgaver, som kommunen også selv ville kunne varetage. Kommunen mener således ikke selv, at samarbejdet dermed kommer i strid med kommunalfuldmagten, selvom en kommune normalt ikke må støtte opgaver, som staten skal tage sig af.
Aftalen går blandt andet ud på, at kommunen stiller en del af købmandsgården til rådighed for museet, ombygger en del af ejendommen, opfører en ny velkomstbygning og sikrer den daglige drift med rengøring, pedel og vedligehold.
Ankestyrelsen har forhørt sig i Kulturministeriet, der peger på, at det er sædvanlig praksis, at kommuner yder tilskud til statslige museer. Blandt andet samarbejder Slagelse Kommune med Nationalmuseet om driften af vikingeborgen Trelleborg. Og samme konstellation ses mellem Vejle Kommune og Kongernes Jelling.
Det fremgår, at samarbejdet er Thisted Kommunes initiativ, og at et eventuelt overskud vil tilfalde den statslige museumsfilial. Museet vurderer, at der hvert år vil kunne arrangeres en særudstilling i Doverodde, enten udviklet specifikt til Thy eller én, som også vises i København.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.