Vordingborg Byråd i fælles opråb til ministre

DEBAT Hele byrådet undtagen DF i Vordingborg er forundret over, at DF og regeringen vil oprette et udrejsecenter på øen Lindholm
6. DEC 2018 6.10

'Ikke blot er udmeldingen kommet bag på os, den har også allerede skabt uro og bekymring i lokalbefolkningen'.

Sådan lyder en af de første sætninger i et brev til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og finansminister Kristian Jensen (V) på vegne af byrådet - med undtagelse af DF - i Vordingborg Kommune, efter at regeringen og DF har afsat 759 mio. kr. fra 2019-2022 til at etablere og drive et udrejsecenter på øen Lindholm, der hører under Vordingborg Kommune.

'Sagt meget kort, så virker det som en forhastet beslutning, der i helt uhørt grad medfører spild af skatteborgernes penge. Et i øvrigt meget mærkeligt signal til omverdenen og til os som kommune, da vi og flere andre kommuner i den grad kæmper for generelt at få økonomien til at hænge sammen', lyder det i brevet underskrevet af borgmester Mikael Smed (S) på vegne af byrådet.

Ifølge byrådet giver etableringen af et nyt udrejsecenter hverken økonomisk eller samfundsmæssig mening, for alene driften bliver 'en dyr omgang' - fx dyrere end at bo på hoteller eller kroer i kommunen.

Håber at blive taget i betragtning
Byrådet nævner også, at den mangler yderligere forståelse for, om der er døgnbemanding, hvor meget mere politi, der kommer til Kalvehave, hvor færgen til Lindholm går fra, hvor ofte de skal patruljere, og sidst hvordan indsatserne bliver mere tryghedsskabende end de, der er iværksat på Kærshovedgård i dag.

- Forslaget om at flytte dem fra én landsdel til en anden løser grundlæggende ikke problemerne med den oplevede utryghed hos borgerne i lokalsamfundet – uanset om de placeres på en ø eller ej, skriver byrådet.

Derfor lyder opfordringen fra Vordingborg, at regeringen og Dansk Folkeparti skal se nærmere på en anden - og mere fornuftig - løsning.

- På det konkrete plan virker det ejendommeligt at bygge nyt på en ø som Lindholm, hvor anlægsomkostninger er væsentligt højere end ved at opføre et udrejsecenter på fastlandet eller ved anvendelse af ubenyttede bygninger på fastlandet, lyder det.

eo

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt