dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Lyngby-Taarbæk vil slippe for nationale test i dansk
Foto: Carsten Snejbjerg, Ritzau Scanpix

Lyngby-Taarbæk vil slippe for nationale test i dansk

Undervisningsministeriet får nu sin første ansøgning om fritagelse. De fleste af kommunens skoler bakker op om at søge dispensation
17. MAJ 2018 14.33

LYNGBY-TAARBÆK: Undervisningsministeriet får nu en ansøgning fra Lyngby-Taarbæk Kommune om at blive fritaget fra de nationale test i folkeskolens danskundervisning med virkning fra skoleåret 2018-19.

Siden 2016 har diskussionen været fremme i Børne- og Ungdomsudvalget i hovedstadskommunen, hvor tre centrale kritikpunkter mod de nationale test har været:

  • At testene fylder for meget i forældresamarbejdet
  • At resultater af de nationale test er vanskelige at tolke - efter nogles opfattelse endda
    misvisende
  • At testene er meget tidskrævende - både i forhold til afvikling og i forhold til tolkning af
    resultater

For at kunne opnå dispensation skal kommunen sandsynliggøre, at man ligeså godt eller bedre kan sikre den lovbestemte 'løbende evaluering af elevernes læring' - og at elever og forældre regelmæssigt underrettes om lærernes syn på elevens udbytte af undervisningen.

Det fremgår af byrådsreferaterne, at der i kommunen inden for dansk læsning er en stærk testtradition og en veletableret understøttende organisering med læsevejledere på de enkelte skoler og en kommunal læsekonsulent, der er i dialog med de enkelte lærere og brug af test.

Ved en høring blandt kommunens folkeskoler kunne alle skoler på nær en enkelt tilslutte sig ønsket om at slippe for den nationale form for test.

Venstre kunne i byrådet ikke stemme for at søge om dispensation, men ønsker at kunne fastholde de nationale test for at sikre en ensartet evaluering på tværs af landet.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitets kontor for Prøver, Eksamen og Test oplyser til dknyt, at ministeriet endnu ikke har givet nogen kommuner tilladelse til at fravige folkeskolelovens krav om at afholde de nationale test - og heller ikke tidligere fået ansøgninger om det.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.