Næstved vil kontrollere fyringssager

KORT NYT5. FEB 2018 7.15

NÆSTVED: En kommunalt ansat i Næstved, der kritiserer sin arbejdsplads, skal ikke i fremtiden bare kunne få en fyreseddel retur af sin leder. Næstved Kommune har derfor indført en sikkerhed for, at det ikke sker, oplyser DR Sjælland. For i fremtiden skal en fyring i en sag, hvor den ansatte har brugt sin ytringsfrihed, derfor også have kommunaldirektørens blå stempel i den sydsjællandske kommune.

Det er en direkte følge af fyringen af en pædagog på Kobberbakkeskolen i Næstved i november. Pædagogen havde som kandidat til kommunalvalget sammenlignet ledelsen på sin skole med en 'alkoholiseret, dysfunktionel familie'.

Og selv om ordvalget var meget groft, skal en leder ikke bare kunne skride til fyring, siger Venstres medlem af Økonomiudvalget, Søren Revsbæk. Pædagogen ønskede efter sagen ikke at vende tilbage til sin arbejdsplads og indgik efter fyringen en aftale om frivillig fratræden med kommunen. Vilkårene er ikke oplyst.

rp

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt