172 byrådsmedlemmer forlod deres parti i valgperioden 2009-2013, og overordnet set faldt partihopperne i unåde hos vælgerne, konkluderer forskerne i bogen 'KV13: Analyser af kommunalvalget i 2013', der udkommer i morgen. I gennemsnit mister de hele 30 pct. af deres personlige stemmetal, og de har dermed kun halvt så stor chance for at blive genvalgt som deres partitro kolleger, skrivr avisen Kommunen.
Særlig de blokhoppere, der tog turen hele vejen henover den politiske midte, fik ifølge forfatterne en vælgerlussing ved KV13. De mistede i gennemsnit 233 personlige stemmer, mens byrådsmedlemmer, der skiftede til et parti indenfor den samme blok, slap med et tab på 112 personlige stemmer i gennemsnit.
Siden 2013 har 135 byrådsmedlemmer skiftet parti eller er blevet løsgængere, og de står derfor overfor en hård kamp for at overbevise vælgerne om, at de skal have en chance mere, skriver avisen Kommunen. For nogle af kandidaterne kan det dog blive en nemmere opgave end for andre - analysen af KV13 viser nemlig at partiskiftere til det relativt nye Liberal Alliance faktisk øgede deres stemmetal og et lignende 'transfervindue' kan være åbent for Alternativet og Nye Borgerlige ved KV17.
Læs hele artiklen hos Kommunen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.