Grus i maskineriet i Nordjylland

REBILD / FREDERIKSHAVN / NORDJYLLAND: Den fremtidige grusgrav kommer til at ligge mellem Øster Hornum og Guldbæk trods modstand fra både lokale borgerforeninger og kommunalpolitikere. Modstanden mod grusgraven har været stor, og borgere frygter, at en grusgrav vil ødelægge naturen, gøre det sværere at få tilflyttere til området og i det hele taget spolere herlighedsværdierne i området.

Leon Sebbelin (R), der er borgmester i Rebild Kommune, er også modstander af projektet, og han gik mandag forud for gårsdagens møde i regionen ud med dette budskab:

- Vi er ikke mod råstofudvinding og anerkender fuldt ud behovet for det. Men det bør for det første ske, hvor udbyttet er optimalt og for det andet i områder, hvor det ikke ødelægger drikkevand, natur, kulturhistoriske værdier og udviklingen generelt. Vi har sagt det mange gange før, vi gør det gerne igen: Giv ikke tilladelse til råstofudvinding i området, sagde Leon Sebbelin.

Tilladelsen blev på trods af Leon Sebbelins opfordring altså givet i går, og den private lodsejer, der har ønsket at få tilladelse til at grave efter grus på sin jord, fik tilladelsen i regionsrådet med 27 stemmer for og 10 imod.

Den kommende grusgrav skal opfylde en del betingelser, så borgerne i området ikke bliver generet af udgravningerne.

- Vi har stillet rimelig skrappe vilkår til, at de kan få lov at grave der. Vi har taget hensyn til byudvikling og nogle af de ting, kommunen er kommet med, siger regionsrådsmedlem Henrik Ringbæk Madsen (S) til TV2 Nord.

Politikere føler sig pressede
Under alt dette ligger det principielle i, at regionerne skal give tilladelser i forhold til råstofloven. Medlem af folketingets miljøudvalg, Bjarne Laustsen (S) og valgt i Nordjylland, vil nu have miljøminister Esben Lunde Larsen (V) til at klargøre regionsrådsmedlemmers juridiske stilling, hvis de siger nej til gravetilladelser efter råstofloven.

Det sker på baggrund de oplysninger, han har fået om regionens juridiske vejledning til politikerne i forbindelse med ansøgninger om gravetilladelser ved Øster Hornum i Rebild og Åsted ved Frederikshavn.

- Det handler alt sammen om, at beslutningerne skal tages på den rette og objektive måde, så folkevalgte politikere ikke føler sig truet til at stemme på en bestemt måde, fordi de løber en risiko for erstatningsansvar, pointerer Bjarne Laustsen.

Kan ikke sige nej
Han er gået ind i en konflikt, der er mellem regionen og Frederikshavn Kommune om graveansøgningen i Åsted. Ansøgningen vedrører et område på 4,2 hektar, hvor en lokal entreprenør vil grave i ned til 20 meters dybde over en 12-årig periode.

Flere regionsmedlemmer i Region Nordjylland har ifølge Bjarne Laustsen fået den opfattelse fra jurister, at de ikke kan sige nej til at give disse tilladelser.
- Det er uheldigt. Derfor er vi ved at lave kommentarer til ministeren om denne problematik, så den kan blive klargjort for de folkevalgte. Jeg har hørt, at de føler sig pressede, siger Bjarne Laustsen.

I Frederikshavn-sagen handler det om noget andet end sagen i Rebild. I Frederikshavn handler det om vand kontra grus. Her er nemlig mangel på drikkevand, og kommunen har f.eks. lige lavet en ny vandledning til Skagen for 100 mio. kr. med vand fra Åsted-området.

- Så vi skal virkelig passe på vores grundvand her, fastslår han.

Drikkevand er vigtigere end sand
Arealet ligger nemlig i et af de største vandindvindingsområder ved Frederikshavn, og kommunen er imod gravetilladelsen på grund af risikoen for forurening af grundvandet.

Bjarne Laustsen har selv set det påtænkte graveområde ved Åsted, og han understreger, at Nordjylland har mangel på drikkevand men sand nok.

- Det er ikke godt, at regionsrådsmedlemmer, der skal tage vigtige beslutninger, eventuelt kan trues til at stemme ja i sager, hvor der er væsentlige interesser imod at give tilladelse. Det er tilfældet i Åsted, pointerer Bjarne Laustsen.

Han mener, at regionen og kommunen i højere grad skal samarbejde om råstofgravning. F.eks. foreslår han at give en slags høringsret for kommuner om gravetilladelserne.

Han pointerer, at en eventuel udgravning ved Åsted kommer til at ligge som et badekar, der kan opsamle vand fra et større område, hvor der udbringes spildevandsslam.

- Her er der stor risiko for, at grundvandet bliver forurenet, og det har uoprettelige konsekvenser, mener han.

 
Fakta om råstofloven
Dens formål er at sikre, at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn. Loven omfatter sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster.

Folketinget besluttede d. 10. april 2014 at ændre råstofloven, så det fra 1. juli 1014 er regionerne, som skal behandle ansøgninger om tilladelse til at indvinde råstoffer samt føre tilsyn med råstofgravene. Regionerne overtog samtidig myndighedskompetencen i forbindelse med, at vurdere de enkelte råstofgraves virkning på miljøet (VVM-kompetencen).