
Haderslev Kommune benyttede Facebook aktivt i håndteringen af sagen, der også startede her.
Læs opslaget med kommentarspor her.
Efter Facebook-shitstorm: Dagplejemor beholder job
HADERSLEV: Det seneste døgns mest omtalte dagplejemor får lov at beholde sit job. Det oplyser Haderslev Kommune fredag eftermiddag på sin Facebook-profil.
- Vi har talt med både vores dagplejer og en række af de personer, der har været tæt på situationen, og fået den grundigt belyst. Det er vores vurdering, at der har ikke været fare for børnene i situationen.
- Vi har på baggrund af en samlet vurdering besluttet, at dagplejeren genoptager sit arbejde på mandag, står der blandt andet i den korte statusopdatering.
Dagplejemoren blev torsdag fritaget for tjeneste, efter et billede blev heftigt delt og diskuteret på Facebook i løbet af dagen. Årsagen til diskussionen var, at billedet viste fem små børn ude foran en butik, uden dagplejemoren var at se på billedet.
Hurtigt begyndte to forskellige versioner at florere. Fotografen hævdede at have observeret, at børnene stod i ti minutter ude foran butikken ved en trafikeret vej, mens butiksindehaveren forklarede, at dagplejeren faktisk stod i døren - i to minutter - hvilket fotografen ikke havde kunnet se.
Udover den ovenfor citerede tekst uddyber kommunen ikke, hvad der ligger til grund for beslutningen. På Facebook har mange bakket op om kommunens afgørelse, men der har også være kritiske indlæg.
Til kritikerne har kommunens svar hver gang været et copypaste af denne tekst: 'Vi har haft lejlighed til at undersøge episoden grundigt, og vi har talt med folk, der har været der. På baggrund af en samlet vurdering har vi truffet vores beslutning.'
Se kommunens opslag med kommentarspor her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.