FOLKETINGET: Kun 804 kandidater dyster om en af de 179 grønne stole i Folketingssalen, når danskerne skal til stemmeurnerne den 15. september, oplyser Danmarks Statistik til Altinget.dk efter at have opgjort den endelige liste over kandidater til Folketinget.
Opgørelsen viser, at der i år er opstillet fire kandidater færre end ved seneste valg i 2007, hvor 808 var stillet op. Det valg var i forvejen et rekordår med det laveste antal kandidater siden 1957, hvor der var opstillet 757 kandidater. Men antallet af kandidater bliver altså endnu lavere i år.Antallet af partier har derimod ikke ændret sig fra 2007 til 2011.
Det lave antal kandidater i 2007 og nu også i 2011 skyldes den valgkreds-reform, som trådte i kraft 1. januar 2007. Her blev antallet af opstillingskredse reduceret fra 103 til 92.
Danmarks Statistik oplyser også, at 267 af kandidaterne er kvinder. Det betyder, at andelen af kvinder udgør 33,2 procent. Altså cirka en tredjedel.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.