
HOVEDSTADEN: Der er tale om bilag, hvor der ikke er tilstrækkelig dokumentation for brugen, eller hvor det umiddelbart ser ud til, at pengene ikke er brugt i overensstemmelse med reglerne.
- Nu tager vi sammen med Rigshospitalet møder med de pågældende forskere for at få en afklaring om bilagene. Derefter vil vi vurdere, hvorvidt brugen har været helt i orden, hvorvidt forskerne vil blive mødt med et krav om tilbagebetaling eller om det skal have andre personaleretlige konsekvenser, siger Susanne Vesterheden, finanschef i Region Hovedstaden.
Susanne Vesterheden forventer at være færdig med samtalerne med udgangen af august. For at være helt sikker på, at hver en sten er vendt, har regionens administration bedt BDO om efterfølgende at vurdere, hvorvidt de er enige i håndteringen af de enkelte sager.
Gentofte og Glostrup under lup
Region undersøger nu også hjertelæger på Gentofte og Glostrup Hospital
BDO fortsætter samtidig sin stikprøveundersøgelse af brugen af eksterne forskningsmidler i regionen. Resultatet heraf forventes klar i begyndelsen af oktober. Stikprøverne har dog afsløret bilag, der nu får Hovedstadens administration til også at rette søgelyset mod hjerteafdelingerne på både Glostrup og Gentofte Hospital.
- Derfor har vi bedt BDO igangsætte en undersøgelse af de to hjerteafdelinger med samme grundighed, som den undersøgelse de netop har afsluttet på Hjertecenteret på Rigshospitalet. Vi forventer at have resultatet fra den undersøgelse klar i løbet af august, siger finanschef Susanne Vesterheden.
4500 medarbejdere mindes om proceduren for anvisning af regninger
For at indskærpe retningslinjerne sendte regionens administration allerede i maj måned et brev til hospitalsdirektionerne for at sikre fokus på administrationen af de eksterne forskningsmidler og ansvaret for at overholde regionens regler.
I løbet af juli måned vil alle medarbejdere med ret til at godkende bilag på Region Hovedstadens hospitaler desuden via mail blive mindet om, hvad der skal være i orden, inden en regning anvises.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.