HOVEDSTADEN: En overlæge på Rigshospitalet har ifølge politiet i ca. 390 tilfælde svindlet med forskningsmidler for et samlet beløb på 3 mio. kr. Politiet mener, at den 63-årige hjertelæge i ikke mindre end cirka 390 tilfælde har misbrugt forskningsmidler til private formål. Det oplyser vicepolitiinspektør Henning Schmidt fra Københavns Politi til Jyllands-Posten.
Rigshospitalet har foreløbig politianmeldt fire overlæger fra hjertecentret for misbrug af forskningsmidler. Den overlæge, som nu sigtes for svindel for 3 mio. kr., og som er beskyttet af et navneforbud, er identisk med den første overlæge, som blev politianmeldt.
Overlægen nægter sig skyldig i sigtelsen, oplyser hans advokat, Preben Kønig. Vicepolitiinspektør Henning Schmidt oplyser, at politiet har afventet en tilbagemelding fra overlægens advokat om en dato, hvor overlægen kan afhøres og præsenteres for den nye sigtelse. Politiet satte til sidst en frist med besked om, at sagen ville blive sendt til politiets jurister, hvis der ikke kom svar. Det kom der ikke, og derfor bliver sagen nu sendt til anklagemyndigheden.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.