
HELSINGØR: - Vi skal især have underviserne til at tænke digitalt og bruge de digitale muligheder og medier. Det kan være inden for multimedier, digitaliserede læringsformer, digital dannelse, webetik og kreativitet. Det handler om at tage alle de nye muligheder til sig med både hjertet og hjernen. Vi taler om det 21. århundredes kompetencer, og vi taler om at få sat den digitale faglighed på skemaet og for alvor få den ud i klasseværelserne, siger lederen af Uddannelses-huset i Helsingør Kommune, Jørgen Jensen, der står for videreuddannelsen af underviserne på skolerne.
Baggrunden er, at byrådet i Helsingør har afsat 120 mio. kr. til et tre-årigt projekt, der skal styrke undervisningsmiljøet på skolerne, blandt andet med indkøb af it-udstyr og kurser til medarbejderne. Ca. 35 mio. kr. går til it-delen af projektet.
Torsdag 4. august går alle underviserne i skolerne og børnehaveklasserne, 570 medarbejdere i alt, i gang med sammenlagt en uges it-efteruddannelse. Og i begyndelsen af skoleåret får størstedelen af kommunens lærere og elever, i alt 7.500, udleveret en bærbar pc. Dertil kommer, at skolerne er blevet forsynet med kraftige trådløse netværk og interaktive tavler i undervisningslokalerne. Projektet er i sin helhed en udvikling af et fagligt digitalt penalhus.
- På den måde bliver skoleåret 2011-2012 skelsættende i Helsingør Kommune. Som en del af kommunens generelle satsning på forbedring af undervisningsmiljøet skal elever og lærere opdateres fuldstændigt på it-fronten. Jeg tror godt, at jeg tør sige, at dette projekt er et de mest ambitiøse i Danmark, hvis ikke dét mest ambitiøse, siger Jørgen Jensen.
Det er konsulenterne i Uddannelseshuset, der - i et samarbejde med Microsofts Uddannelsesafdeling - har tilrettelagt kompetenceløftet for underviserne i kommunen. Der er fokus på it i fagene dansk, matematik, sprog, naturfag og for børnehaveklasserne. På den måde skal it være med til at styrke fagligheden i undervisningen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.