Ikke ok at tage ledsagerne med på betalt Norgestur

Ikke ok at tage ledsagerne med på betalt Norgestur

Trekantområdets Affaldsselskab kunne godt sende bestyrelsesmedlemmer og administrative medarbejdere på studietur til Norge - men at tage ledsagerne med var næppe lovligt

Af Knud Abildtrup

Statsforvaltningen Syddanmark har forholdt sig til lovligheden af, at TAS -Trekantsområdets Affaldsselskab - har afholdt udgifterne for alle deltagere til en studietur til Norge i sommeren 2009.

Det er statsforvaltningens opfattelse, at det var lovligt for TAS at organisere og betale for bestyrelsesmedlemmernes og de administrative medarbejderes deltagelse, fremgår det af en udtalelse.  

Men samtidig også, at det ikke har været lovligt for TAS at betale for ledsagernes deltagelse i studieturen.

Statsforvaltningen har ikke grundlag for at fastslå, at bestyrelsesmedlemmerne ud fra de i sagen foreliggende oplysninger burde have indset, at studieturen ville medføre ulovlig støtte til ledsagerne.

Og der sker ikke mere i sagen, da affaldsselskabet har tilkendegivet, at de ikke vil tage ledsagerne med en anden gang.


TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt