Alternative boliger til hjemløse

Udsatte borgere, der har svært ved at fungere i almindelige opgangsfællesskaber, bliver en del af loklasamfundet
KORT NYT29. OKT 2010 10.06

HØJE-TAASTRUP: Høje-Taastrup opfører 10 boliger for udsatte borgere, der er hjemløse eller truet af hjemløshed.

De alternative boliger, der får eget køkken, toilet og bad, skal ligge på grunden Taastrup Hovedgade 184, i udkanten af bymæssig bebyggelse, hvor beboerne samtidig kan få mulighed for at leve med i lokalsamfundet.

Boligtilbuddet henvender sig til udsatte borgere, der har svært ved at fungere i et almindeligt opgangsfællesskab, men som vurderes at kunne klare sig i egen bolig, hvis de bliver tilbudt nogle vide rammer og individuel støtte.

Opførelsen af de alternative boliger sker som led i den tværkommunale hjemløsestrategi, som blev vedtaget i 2009. Målet var og er fortsat at skabe et værdigt alternativ til tilværelsen på gaden eller på et forsorgshjem. Et alternativ, der kan hjælpe borgeren til et selvstændigt liv med større personlig frihed.

 tj