Der er i 2022 givet grønt lys til at stoppe dræningen af næsten 5.000 hektar lavbundsjord svarende til over halvdelen af Københavns Kommunes areal, oplyser Miljøstyrelsen.

Det vil gavne vandmiljøet og biodiversiteten samt bremse udledning af ca. 75.000 tons CO₂, svarende til 10.000 danskeres CO₂-udledning.

Der er tale om støtte til ca. 45 nye klima-lavbundsprojekter. Projekterne skal gøre lavbundsjordene mere naturlige, når vandet fra markerne og engene ikke drænes mere.

Projekterne vil bidrage til landbrugets indsats for at reducere klimabelastningen. De drænede lavbundsjorde udleder nemlig store mængder CO₂. Når dræningen stoppes, mindskes udledningen af drivhusgasserne. Stoppet for dræning vil samtidig også gavne biodiversiteten og vandmiljøet.

De ca. 5.000 hektar klima-lavbund er mere end dobbelt så stort et areal, som i 2021, hvor Miljøstyrelsens tilskudsordning åbnede. I alt har Miljøstyrelsen givet tilsagn til ca. 7.000 hektar klima-lavbundsprojekter i både 2021 og 2022.

Langt igen

Baggrunden for ordningen er landbrugsaftalen fra 2021. Med aftalen blev der aftalt udtagning af 88.500 hektar, som omfatter blandt andet lavbundsjord og randarealer, så der er lang vej igen.

Tilsagnene til ansøgningerne for 2022 er på ca. 630 mio. kroner, som dækker forundersøgelser, anlægsudgifter til at sløjfe dræn og lukke grøfter og kompensation til landbruget for nedgang i udbytte efter omlægningen fra afgrøder til græs. Indsatsen medfinansieres af EU’s genopretningsmidler.

Klima-lavbundsjordene må fortsat afgræsses, men arealerne må ikke pløjes, sprøjtes eller gødes.

Mindre anvendelse af gødning bidrager blandt andet til at modvirke iltsvind, fordi der kommer færre næringsstoffer ud i vandmiljøet. De våde engarealer er levested for mange sjældne blomster, padder, insekter og fugle. Dermed gavner lavbundsprojekterne også biodiversiteten.

5.000 hektar landbrugsjord får stoppet dræning