• Aktuelt

Den ledige er en mand fra Danmarks udkant

25. maj 2010, 10:33
Mænd er i markant højere grad arbejdsløse, og tendensen viser sig at være særligt udpræget i udkantsområderne. Nordsjælland og København har den mest lige kønsfordeling blandt ledige

Der tegner sig et tydeligt billede af, at mændene i Danmarks udkantsområder er stærkt overrepræsenteret i ledighed, sammenlignet med andelen af ledige kvinder. Analysen fra statistikservice.dk viser, at tendensen er markant i de kommuner, som ligger længst væk fra de største danske byer.

Nedenstående figur viser den andel af ledige mænd, sammenlignet med andelen af ledige kvinder, i landets respektive kommuner. Kommuner med en mørkeblå markering oplever den mindste forskel på andelen af merledighed blandt mænd. Kommunerne markeret med orange er de kommuner, som oplever den største relative overrepræsentation i andelen af ledigheden blandt mænd sammenlignet med andelen af kvinder.

--BILLEDE2--

Som det illustreres på kortet, er forskellen bland mænds og kvinders ledighed ikke markant forskellig i de mørkeblå områder omkring de største danske byer; København, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg. De resterende områder, markeret med lys gul og lys blå, er den relative forskel på kønnenes ledighed mellem 5 - 100 pct.. Fra et geografisk perspektiv, er andelen af ledige mest lige i Københavnsområdet og i Nordsjælland

En mere nuanceret gennemgang af analysen viser, at Guldborgsund-, Langeland-, Gribskov, Skive og Svendborg kommune, er de tre kommuner, som oplever den største relative forskel på mænds og kvinders ledighed. Kommunerne hvor ledigheden blandt mænd ikke overstiger kvindernes ledighed markant er i prioriteret rækkefælge Dragør-, Gentofte-, Vallensbæk-, Hørsholm- og Lyngby-Taarbæk kommune.

Det generelle billede viser, at det primært er udkantsområderne, som oplever mændenes ledighed markant relativ høj sammenlignet med kvindernes. Dette kan til dels forklares ved hjælp af antallet af afskedigede i fremstillingssektoren. Der er flest mænd blandt de ansatte i fremstillingsvirksomhederne og eftersom der her været et relativt stort antal personer som er afskediget i fredstillingssektoren, har det typisk været på mændenes bekostning.

Idet fremstillingsvirksomhederne typisk er placerede i udkantsområderne, er tendensen også mest markant i netop disse kommuner.Særligt bemærkelsesværdigt er det, at ingen af landets kommuner opleve en højere andel af kvinder, blandt de ledige.

ka

Foto: http://www.flickr.com/photos/brymo/

Vi anbefaler

Navne

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Fordi mennesker betyder alt
Stillinger fra dkjob

Se alle aktuelle stillinger

Ritzau
Mest læste
Anmeldelser

Klummen af Michael Kjærgård