Kommuner på økonomisk slingrekurs

Flere kommuner vidste allerede i 2008, at økonomien ikke hang sammen, men op til kommunalvalget brød politikerne sig ikke om at spare, og udgifterne løb løbsk. De bærer selv ansvaret for de forestående besparelser, mener kommunalforskere

Allerede i 2008 kunne en stribe kommuner se, at deres budgetter ikke hang sammen, men det fik ikke kommunalpolitikerne til at stramme økonomien. Tværtimod. I 2009 hev kommunerne penge op af kommunekasserne i et sådant omfang, at 17 af dem i dag er i farezonen for at blive sat under administration af Indenrigsministeriet. Det skriver Ugebrevet A4.

I dag peger flere kommunalforskere på, at nogle kommuner selv bærer en del af skylden for, at de skal spare på folkeskole, børnepasning og ældreområdet. Tilbage i 2008 var kommunerne blevet advaret om, at økonomien gik skævt. 49 kommuner var nødt til at tage penge op af kommunekassen, fordi udgifterne var større end indtægterne. Men ubalancen blev ikke rettet op året efter. 28 kommuner fortsatte med at bruge løs af kassebeholdningen, mens 21 fik en bedre likviditet. Det viser tal fra Indenrigsministeriet, som Ugebrevet A4 har analyseret.

For nogle kommuner sprang den økonomiske kæde af i 2009, og udgifterne slingrede ned ad bakke for at vælte med et brag. Middelfart, Silkeborg og Hedensted havde forrige år over 3.300 kroner per indbygger i likviditet, men da sidste år var gjort op, stod der kun omkring 500 kroner per indbygger tilbage på bankbogen.