To regioner indfører ansættelsesstop

Til gengæld slipper sygehusene i regionerne Nordjylland og Sjælland for at skulle foretage afskedigelser
KORT NYT11. MAR 2010 11.05

Region Nordjylland indfører øjeblikkeligt ansættelsesstop og der bliver smatidig strammet gevaldigt op på vikarer og nyanskaffelser. Det skulle efter regionsrådets mening kunne skaffe de besparelser på i alt 160 millioner, der er nødvendige. Det fortæller Dagbladet Arbejderen.

Ansættelsesstoppet er med til at sikre, at regionen ikke kommer ud i de samme fyringsrunder som hospitalerne i Midtjylland og Hovedstaden. Samtidig vil regionen stramme op på brugen af vikarer og nyindkøb af udstyr, fortæller regionsformand Ulla Astman (S).

Også i Region Sjælland slipper de sygehusansatte ifølge avisen for prikkerunder. Men hospitalerne i den sydlige del af regionen skal dog spare 100 millioner kroner i år, og det betyder blandt andet, at der ikke er penge til vikarer. Også resten af regionens hospitaler har fået påbud om at spare på vikarbudgettet.

mou

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt