En genvej til god information i Øresundsregionen

En ny udgave af portalen oresunddirekt.com gør det nemmere for danskere i Sverige og svenskere i Danmark at finde og forstå offentlig information i Øresundsregionen

Det kan være svært at gebærde sig i forhold til de mange informationer fra det offentlige, man som borger har brug for. Situationen er bestemt ikke mindre kompliceret, når det er myndighederne i to forskellige lande, man skal orientere sig hos. Eller et nyt lands.

Danskere der flytter til Sverige, svenskere der arbejder i Danmark og andre der bevæger sig på tværs af Øresund får fremover nemmere ved at finde svar på deres spørgsmål om a-kasser, andelsboliger og alt muligt andet. Den dansk-svenske informationstjeneste Øresunddirekt netop har lanceret en ny version af den populære portal oresunddirekt.com.

Portalen guider grænsegængere gennem den jungle, de ofte træder ind i, når de skal forholde sig til to landes systemer. Vejen går via en vifte af verificerede artikler og guides, der i et enkelt sprog beskriver de forskellige forhold, der kan gøre sig gældende for grænsegængere. Portalen byder endvidere på kronikker, cases, reportager, interviews samt regionale nyheder.
Borgerne har bidraget med ideer og inspiration

- Det nye oresunddirekt.com er skabt for - og med hjælp fra - borgerne i Øresundsregionen. Mange har bidraget med ideer og inspiration til udseende og indhold, og det er blandt andet deres fortjeneste, at portalen i dag fremstår så brugervenlig, siger Lars Victor Whitt, der er portalkoordinator på Øresunddirekts redaktion i København.

Den nye portal vil dermed være det naturlige sted at starte, hvis man har brug for specifik information om offentlige forhold i Øresundsregionen. Samtidig er portalen et samlingssted for alle, der interesser sig for livet for på den anden side af sundet - for eksempel de mange danskere, der har bosat sig i Sverige. De kan blandt andet bruge portalen til at læse aktuelle nyheder og til at debattere Øresundsrelaterede emner i det nye Forum.

Lanceringen af det nye oresunddirekt.com falder få måneder før, at såvel Øresunddirekt som Øresundsregionen kan fejre 10 års jubilæum. Portalen er således Øresunddirekt bidrag til de festligheder, som i løbet af foråret og sommeren finder sted overalt i Øresundsregionen.

Udover den populære portal, som allerede før relanceringen havde 55.000 besøgende hver måned, består Øresunddirekt af telefonisk og elektronisk borgerbetjening samt et informationscenter i Malmø. Bag den danske del af Øresunddirekt står Region Hovedstaden, Beskæftigelsesministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Region Skåne.

mou


 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt