Betinget straf for at true sagsbehandler

En borger er blevet idømt ti dages betinget fængsel for at chikanere og true en sagsbehandler fra Halsnæs Kommune på Facebook.
3. MAR 2010 9.45

Sagsbehandleren blev blandt andet udsat for dødstrusler. Det skriver HK/Kommunal. 

Fra maj til juni 2009 blev den pågældende sagsbehandler, som er ansat på anbringelses-området, udsat for grove trusler. Det skete i en hadegruppe på Facebook, hvor der blandt andet stod:

'Du skal dø din sæk! Håber at du får en langsom og smertefuld død din modbydelige møgso! Du står på min dødsliste!'

Det koster ti dages fængsel at chikanere og true en sagsbehandleren på Facebook. Det viser dom i en sag fra Halsnæs Kommune. Dommen fra retten i Hillerød er dog gjort betinget, idet den tiltalte ikke tidligere er straffet.

I Halsnæs Kommune er kommunaldirektør, Michael Graatang, tilfreds med dommen. Han oplyser endvidere, at kommunen lige nu overvåger en lignende hadegruppe oprettet mod en af kommunens ansatte.

- Det er en klar dom, og borgeren har fået den strengeste form for straf, nemlig fængsel.

tj

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt